"Den danske måde" antog dog allerede i hans statsministertid mere format af, at man satte sig ned i små, lukkede kredse og talte sig til rette - uden at lade sig distrahere af de berørte menneskers mening.
Dette lod sig produktudvikle med en "trend", der kategorisk afgjorde, at "man jo er nødt til at stole på de politikere, man har valgt".
Derefter behøvede man ikke længere offentliggøre hverken indhold af de lukkede, "danske" samtaler - eller de konklusioner, de gode danskere nåede i de lukkede kredse, hvor man satte sig ned og talte sig til rette.
Den sidste krølle kom, da politikerne lod sig nøje med lige så få oplysninger, når deres ansatte "praktikere" havde sat sig ned og talt sig til rette - "for man må jo stole på sine embedsmænd".
Nu stoler alle vi danske så på hinanden, og den tillid er - som man kan læse i aviserne - helt igennem naiv og ubegrundet.
Men en vedtaget sandhed skal man ikke diskutere - heller ikke på "den danske måde" - for så bliver man nemt beskyldt for at være udansk.
