Wednesday, February 4, 2009

En smule stolthed (uden overdreven ambition)

Min yngste datter, Christina, debuterede i det stykke af Nestroy, der er beskrevet i ovenstående program for "Theater in Heiligenstadt", som er en del af "Wien-Kultur", fordi man på dette teater forsøger at holde en historisk forsvarlig Nestroy-tradition vedlige.

Hun fik lov til at debutere i en halvstor rolle, selv om hun aldrig for alvor har stået på en scene før. I opsætningen af "Mutter Courage" havde hun deltaget i "Enkernes Kor" og set meget dramatisk ud, uden at skulle agere det mindste - og så spillede hun forresten også "barnebarn" i scenen, hvor nyheden om, at den svenske konge, protestanternes anfører Gustav den Anden, er faldet, bliver læst op. Det havde jeg glemt i første omgang.

Alle, også kritikerne, var enige om, at Christina havde leveret en stærk præstation, fordi hun havde formået at lægge sin egen personlighed ind i sin rolle, og dermed havde gjort den "enestående".

En venlig tanke til autoriseret psykolog Birgit Cederholm, der på baggrund af det falske materiale, man havde opbygget på Stenløse og Høje Tåstrup Rådhus, ikke gav Christina en kinamands chance for et ordentligt liv uden en intensiv terapi koblet sammen med en flerårig anbringelse hos plejefamilie.

Også en venlig tanke til den lusede, fordrukne forbryder af en socialpædagog, der næsten ødelagde hende under det seks uger lange "observationsophold" på døgninstitutionen "Bakkehuset" i Slagelse - uden at det gav fik det lokale politi "anledning til mistanke om strafbare forhold".
Vi vender tilbage til det - jeg læste fornyligt, at den slags krænkelser først forældes med offerets fyldte 28. år.










BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources