Wednesday, February 4, 2009

Schätzilein, wo bist du mein Sonnenschein

Nedenstående dokument kan forstørres ved klik på billedfladen:
(det er selvsagt meget venligt af Skattecenter Høje Tåstrup at tilbyde mig et personligt fremmøde pr. 26. juli 2007, men jeg er stadigvæk, ifølge Glostrup Politis opfattelse, efterlyst og vil blive tilbageholdt, såfremt jeg kommer inden for Danmarks grænser. Denne efterlysning har været i kraft siden 23. december 1998, og vil fortsat være det frem til 2011, hvor Christina, min yngste, fylder 18 år. Se ligeledes: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html)

Det er vitterligt meget, meget svært at følge med i, hvad de danske myndigheder laver, når man aldrig modtager mere end en brøkdel af de nødvendige dokumenter, fordi man fortsat fra klageinstansernes side, imod bedre vidende, hævder, at der ikke er grund til at gribe ind over for blandt andre Skat og Den sociale Sikringsstyrelse, selv om begge ret konsekvent bruger forkerte adresser til i hvert fald de vigtigste dele af de angiveligt fremsendte bilag.

De siger jo selv, at det ikke passer! Og såvel Indenrigsministeriets specialkonsulent, Hanne Willumsen, som Datatilsynets medarbejdere har bekræftet, at jeg er fuld af løgn. Politimesteren i Glostrup gav mig dog medhold i mine anklager i august 2003, men sagde samtidig, at det var min egen skyld. Året før havde samme politimester dog afvist min påstand og angivet, at "adressen var i overensstemmelse med de faktiske forhold" - det vil sige "ukendt", men det strøg han af sit svar.

Forresten har en af Høje Tåstrup Kommunes hovedallierede fupkreditorer den 20. juni 2007 valgt at fremsende en rykkerskrivelse til min gamle adresse i Freischling, og det til trods for, at man allerede i en skrivelse fra januar 2007 havde benyttet min korrekte ditto i Wien. Jeg antager, at kommunen på denne måde vil vise, hvordan man såvel kan dirigere kreditorerne væk fra os, som hen til os ved at give dem forskellige adresser, og at man vil sende en hel masse betalingskrav efter os, hvis jeg bliver ved med at forlange, at man siger sandheden om den årelange svindel, Høje Tåstrup Kommune har bedrevet med vores udlandsadresse i Østrig - og, ikke mindst, vedgår at man forfalskede såvel tidspunktet for vores tilflytning til kommunen som datoen for vores emigration til Østrig, samt sørger for endegyldigt at bringe svindelen til ophør

Jeg aner ikke, hvad denne efterregning fra 2005 egentlig drejer sig om. Jeg ved, at jeg umiddelbart modtog en check på godt 160,- kr i overskydende skat for dette år, men man har åbenbart ombestemt sig.

Om det skyldes et fortsat behov fra skattevæsenets side for at markere deres solidaritet med Christian Hansen og Annette Garsdal, hvis uheldige optræden på Stenløse Kommunes Skattevæsens vegne udløste den falske socialsag mod mine døtre, ved jeg ikke - men når det drejer sig om denne del af det danske forvaltningsapparat - "Skatteservice", som man gerne vil omtale det - er enhver dokumentation fuldstændig uden betydning.

Det kunne også være en ægte ikke-advokatorisk "Børge Bjerre", der er på vej. En af hans specialiteter er, på ganske uadvokatorisk vis, at kvæle mennesker der protesterer, i ægte, uægte, berettigede og uberettigede betalingskrav - og restancen går jo tilbage til dengang, hvor Høje Tåstrup Kommune havde ansvaret for mine skatteindbetalinger.

Det er sjovt med den slags samfundsfænomener, der, lige som "Velfærdsministeriet" under den franske revolution, forsøger at udnævne sig selv til ærlige og reelle magtområder, der tjener en højere sag. In casu opretholdelsen af den skandinaviske velfærdsmodel.

"Velfærdsministeriet" i sin tid, stod for guillotineringen af alle "farlige fjender" lige fra fremmede lejesoldater til fattige lus, der tilfældigvis var kommet i de nye, overhumane magthaveres søgelys.

Naja - den franske revolution løb også til ende, selv om den troede på menneskets fornuft og sin egen udødelighed.









BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

Mysterium uden forklaring.

Det er selvfølgelig lidt mærkeligt at se, hvor travlt man havde med at destruere alle vores ejendele. At dømme efter det skyldige beløb, er indboet blevet kørt til forbrændingsanstalten i slutningen af marts 1999.

Udsnit af skrivelse fra politimesteren i Glostrup. Beskrivelse fra 24. februar 1999 og frem:




Udsnit af sags- og advisregister fra 22. februar 1999 og frem:


( Begge dokumenter kan forstørres ved klik på billedfladen)


Som det imidlertid fremgår af webloggen lige nedenunder, havde Marianne været tvunget til i februar 1999 at hæve sin samlede pensionsopsparing på grund af betalingskrav, der blev fremsat fra Høje Tåstrup Kommune, ledsaget af ganske grove trusler.

Selv om udbetalingen af pensionsopsparingen udløste en ekstraskat på 210.000,- kr, havde der stadigvæk været penge nok tilbage til at indløse vores indbo og eventuelt lade det sælge eller opmagasinere. Der var værdier i det for mere end 500.000,- kr.

(Høje Tåstrup Kommunes Biblioteker huskede også i maj 1999 at fremsende en regning på godt 7.000,- kr for ikke-afleverede bøger. Dem havde man så altså allerede på dette tidspunkt futtet af. Jeg funderer over, om byrådsmedlem Lizzie Hansen (S) er blevet overflyttet til bestyrelsen for den lokale affaldsforbrænding, fordi hun her i 1999 allerede havde dokumenteret sine store evner som "pyrotekniker" i sagen mod os og vores børn?)

Men selv om det fremgår af sags- og advisregistret, at man havde videregivet vores adresse i Wien til Folkeregistret pr. 22. februar 1999, undlod politiet, som det fremgår af deres skrivelse fra 2003, hvorfra ovenstående udsnit er taget, både dengang og senere at underrette os om noget som helst, hvilket formentligt skyldes, at indboet var det eneste virkeligt håndgribelige bevis for, at den beskrivelse af hjemmet, der blev givet af de to socialrådgivere, Aase Metzsch og Henriette Hallgerd, pr. 2. juli 1998, ikke havde det fjerneste med virkeligheden at gøre.

(se ligeledes: http://meinertz.250x.com/glopoadr.jpg )

Godt nok lader det sig, med udgangspunkt i det foreliggende lægemateriale, bevise, at der umuligt kan have ligget "medicinglas" og flydt overalt, men at indboet ikke var skrabet og luset, som det blev hævdet i socialsagen mod mine børn - det bevis sørgede man for, i bedste horrorstil, at destruere komplet.

Alle de der bebrejder os, at vi ikke, for børnenes skyld, er taget tilbage til Danmark, skulle måske overveje, hvilket liv børnene ville være vendt tilbage til. Uden bolig, uden ejendele og med Kai Hermann og assistenter fra Glostrup Politi stående parat til at slæbe sig bort. Formentlig for altid - hvis man skal tage de autoriserede psykologer Sille Kraghs og Birgit Cederholms "vurdering" alvorligt. Og mindre kunne nok heller ikke have gjort det, når man dels tænker på, at "foranstaltningerne" skulle kunne dække over det kæmpecirkus, Margit Næsby havde sat i gang "for at finde os" i slutningen af december 1998, selv om hun vidste, at vi kunne tilbageholdes på Den danske Ambassade i Wien, som vi var i løbende kontakt med, dels tager i betragtning, at det hele skulle betales af Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt, og således repræsenterede en helt gratis fornøjelse for Socialforvaltningen i Høje Tåstrup og den kære socialrådgiver Vibeke Storm Rasmussen på Amtsgården i Glostrup.

Apropos sags-og advisregisterets pålidelighed: otte år senere, i 2007, havde Folkeregistret fortsat ikke registreret brugbare adresseoplysninger om os, selv om min sag, som angivet, var blevet overflyttet til Den sociale Sikringsstyrelse pr. 1. marts 1999, med første udbetaling på crossed check pr. 1. april samme år. Høje Tåstrup Kommune havde selv, som det fremgår af udsnittet, fremsendt mine checks til vores østrigske folkeregisteradresse siden januar 1999.

Det er svært forståeligt, at danske statsborgere, som nogle af de ganske få i den civiliserede verden, gang på gang kan tvinges til at adlyde anvisninger fra også tydeligt korrupte lokalembedsmænd og -politikere.

Sådan som vi nu, gennem snart ti år, er blevet tvunget til det af blandt andre Folketingets Ombudsmand, Indenrigsministeriet, Datatilsynet, Statsadvokaten for Sjælland og Tilsynsrådet for Københavns Amt.
































BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

En ny statsborger

Min ældste datter har netop fortalt mig, at hun i mandags tog kontakt til de relevante danske og østrigske myndigheder, fordi hun har til hensigt at søge om statsborgerskab i Østrig, når hun i 2008 fylder 18, hvilket - blev det umiddelbart oplyst her - hun vil kunne få uden problemer.
Jeg har absolut fuld forståelse for, at hun ønsker at skyde et upartisk justitsvæsen ind imellem sig selv og de lokalembedsmænd og -politikere på Høje Tåstrup Rådhus, der nu i snart ti år har gjort deres yderste for at ødelægge så meget som muligt både for hende og i hende.

Jeg glemmer aldrig en medarbejder på paskontoret i Glostrup, som i begejstring over dette fortræffelige dokument - det danske pas - holdt et meget langt foredrag om, at dette var "min ejendom". "Intet på Jorden kunne fratage mig retten til mit danske statsborgerskab."
Han burde have tilføjet - i sandhedens interesse - at et par korrupte socialrådgivere dog uden videre ville kunne fratage mig muligheden for at bruge dette fantastiske stykke papir. Bare nogle få falske dokumenter, et par løgnehistorier og en gammel, skizofren dame.
Marianne og jeg kunne selvsagt også for lang tid siden have søgt og fået østrigsk statsborgerskab, men jeg synes ikke, et par lusede småforbrydere i offentlige stillinger skal bestemme, om vi har mulighed for at være danskere eller ej.









BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources


Datatilsynet 03.07.07 / 07 07 07 -

Forstørres ved klik på billedfladen:

Se ligeledes skrivelse af 13. februar 2007 med myndighedernes egne bilag: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html












BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources


At tale i kor med to tunger:

(se ligeledes under: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/07/en-ny-statsborger.html

Den 16. december 2002, afgør politimesteren i Glostrup, at "registreringen i folkeregistret er i overensstemmelse med de faktiske forhold".
Disse "faktiske forhold" er, som det fremgår af samme politimesters skrivelse pr. 20. oktober 2003 vedrørende destruktionen af alle vores ejendele, at vi skjuler os for de danske myndigheder og derfor har en "ukendt udlandsadresse" (de to øverste bilag kan forstørres ved klik på billedfladen, det nederste kan kaldes via angivne link):



Den sociale Sikringsstyrelse skriver den 23. april 2003, nogle måneder senere, at man ikke havde ajourført min adresse i det system, der udskriver Styrelsens breve. Vores adresse fandtes altså fortsat ikke i Folkeregistret som andet end en "ukendt udlandsadresse".
Styrelsen vedgår dog, at man havde modtaget min aktuelle adresse i min "Leveattest" i september 2002.
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Høje Tåstrup Kommune, der allerede den 22. februar 1999 angiver at have videregivet min adresse i Wien til Folkeregistret, fra hvem man afventer bekræftelsen af den ændrede adresseregistrering for at kunne overflytte min sag til Den sociale Sikringsstyrelse, fortsat ønskede at give indtryk af, at vi forsøgte at skjule os for de danske myndigheder.

Det fremgår dog meget tydeligt i den vurdering, der fremsendes fra kriminalpolitiet i Glostrup pr. 9. august 2002, at man tror, det er relevant at videregive min adresse til Folkeregistret, som man explicit angiver i skrivelsen, at man vil gøre:

http://rumpelkammerphilharmoniker.250x.com/glopocol090802.jpg

Men ikke engang videregivelsen til både Folkeregistret og Høje Tåstrup Kommune af min aktuelle adresse fra Kriminalpolitiet i Glostrup betyder, at adressen rent faktisk bliver anvendt. Det fremgår af skrivelse fra politimesteren i Glostrup pr. 20. oktober 2003, som kan findes i webloggen via linket nederst.

Adressen findes fortsat ikke officielt, og jeg må derfor revidere min opfattelse af den "prisbelønnede, koordinerede lokalforfalskning (Årets Børnekommune 2000)" i kommunen og udstrække den til at være en "koordineret centralforfalskning", der når helt op på landsniveau - formentligt aftalt med Indenrigsministeriet, hvis leder, da adresseforfalskningerne for alvor tager fart, Karen Jespersen, er en god ven af Høje Tåstrup Kommunes daværende borgmester, Anders Bak.

Denne nære personforbindelse kan også forklare, hvorfor Indenrigsministeriets specialkonsulent, Hanne Willumsen, lyver tykt i sin redegørelse fra 2001 om problemerne med registreringen af vores første adresse i Wien.

Jeg kan godt forstå, at Margit Næsby gjorde så meget for at sikre, at vi ikke havde mulighed for at etablere et korrekt forhold til de danske myndigheder, for det var helt tydeligt hendes mål, at vi skulle forblive i udlandet, så hun ikke risikerede at sandheden om hendes "sagsbehandling" blev kendt.

Jeg forstår således også hendes store bekymring for mine døtres velfærd - Margit Næsby vidste om nogen, hvor store problemer, der var lagt til rette for dem i resten af deres liv. Så hun og hendes korrupte kolleger kunne pleje deres egen karriere i sikkerhed for sandheden.

Se ligeledes: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/07/mysterium-uden-forklaring.html











BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources