Christinas første forsøg som sminkør med Helena som offer:
Det havde heller ikke haft betydning for det danske sundhedsvæsen, hvis det var gået galt, fordi - det oplyste man i forbindelse med socialsagen i Høje Tåstrup Kommune i 1998 - alle FAC Hillerøds journaloplysninger om Helenas sygdom i 1993 var, man gætter det aldrig, "desværre bortkommet".
Så i dag, hvor også det samlede journalmateriale fra Stenløse Lægehus er "desværre bortkommet", vil det for altid være udelukket at drage de læger, der ignorerede Helenas symptomer og overfusede såvel Marianne som mig, fordi vi blev ved med at komme til dem, for eventuelle konsekvenser i forbindelse med deres arrogante sjuskeri.
Iøvrigt dukkede indlæggelsen af Helena i 1993 alligevel op i socialsagen i 1998 i form af et notat fra Stenløse Kommune i henhold til hvilket, Helena "havde været i kontakt med Familieafdelingen, men intet er registreret".
Notatet fra Stenløse Kommune af 25. august 1998, som, i modsætning til de øvrige udtalelser af samme eller af tidligere dato fra blandt andre Helenas klasselærer i Veksø og læge Steen Petersen, nåede Børn- og ungeudvalget i hænde før mødet den 27. august 1998:
Det, man brugte som belastende oplysning i socialsagen, indeholdt egentlig blot, at FAC Hillerød havde sendt oplysninger til Stenløse Kommune, som det er rutine, når et barn har været gennem et smertefuldt og livstruende sygdomforløb og derfor vil kunne få traumatiske senvirkninger.
Af notatet, som var skrevet af en psykolog fra FAC Hillerød fremgik iøvrigt, at såvel Marianne som jeg havde vist stor og positiv omsorg for Helena i den svære tid - at vi havde vist "en prima forældreevne". Marianne var fraværende så længe i forbindelse med Helenas sygdom, at hun mistede sit job på Kommunedata.
Men det interesserede ikke socialrådgiverne i Høje Tåstrup Kommunes "Røde Bue" - som det helt utvetydigt fremgår af punktet "Buens overvejelser":
(...)