Saturday, January 31, 2009
Det er tydeligvis ikke i alle kommuner og hos alle sagsbehandlere,
Det tidligere fremsendte svar, der var befriende sandfærdigt, må altså være baseret på indsigt i den alvidende, kommunale krystalkugle. Den som også bruges af det lokale lægehus, og af de psykologiske eksperter Birgit Cederholm og Sille Kragh, og - ja, listen er lige så endeløs som deprimerende. Skrivelse fra Egedals rådgivningscenterchef Conni Olsson af 17. marts 2008:
(Kan forstørres ved klik på billedfladen)
se også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/der-er-intet-i-verden-s-stille-som-en.html
Jeg skal også lige henlede opmærksomheden på, at ovenstående skrivelse mangler såvel sagsbehandlerID som sags- eller journalnummer.
Og hvor i det danske forvaltningssystem har man så set denne fremgangsmåde før? Hos vores kære, ikke-advokatoriske Børge Bjerre i Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter.
Det lader til, som i alle andre lukkede systemer, at den giftige behandling af "de udenforstående" -borgerne- spredes med uhyggelig hastighed.
På den anden side har jeg lige læst, at en bestemt advokat nu vil tage alle relevante domstolsbehandlinger vedrørende de flygtninge, han repræsenterer, direkte til Menneskerettighedsdomstolen, fordi han ikke mener, de danske domstole overhovedet gør andet end at, uden nogen form for juridiske overvejelser, bekræfte de afgørelser, der tidligere er truffet af vores forvaltningssystem, hvilket er en klar krænkelse af Menneskerettighederne.
Efterhånden er det så kun danskerne, der alene er henvist til at benytte den danske justitsfarce - hvilket vel egentlig også er en menneskerettighedskrænkende forskelsbehandling?
Børge Bjerres tidligere meriter kan kaldes via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/08/forvaltningsjura-efter-kvik-modellen.html
Det er blevet risikofrit at bruge "den offentlige mening", såvel udefra som internt i Socialdemokratiet...
se eventuelt dette link: http://politiken.dk/indland/article487261.ece
Blot en lille bemærkning i randen til "affæren" omkring det socialdemokratiske folketingsmedlem, Jeppe Kofods, usmarte brandert ved en DSU-fest.
Det mest chokerende er, at "skandalen" har fået det store omfang i medier og offentlighed. I "gamle dage" ville nogle få ord fra indflydelsesrige socialdemokrater rundt omkring i landet have kvalt "sagen" så hurtigt, at kun få ville have opdaget den.
Derfor er de mange irrationelle reaktioner fra såvel partiledelse som lokalformanden på Bornholm - der skulle have holdt sin kæft under alle omstændigheder - udtryk for forvirring og komplet rådvildhed. Man er ganske enkelt ikke forberedt på at skulle tackle en sag, der, på trods af sin ubetydelighed, alligevel har bredt sig til alle dele af "det offentlige billede".
Den form for svaghedstegn er set så mange, mange gange før i det politiske liv, at det er mere end almindeligt hyklet venlighed, når Christiansborgpolitikere fra andre partier maner til besindighed og frisind.
Såvel Søren Krarup som Anne Grete Holmsgaard ved godt, at de med deres "omsorgsfulde" bemærkninger bare slår nogle flere søm i det engang store, engang dejlige, danske Socialdemokratis ligkiste.
Hulk....
IAC - ratings den 28. marts 2008 / Undskyld, men den meningsfulde gadevold...
Spectre177 nr.: 9. 11, 16, 17, 18, 19, 20, 25
Spectre177(playlist): 17
Das HimmelFahrtsKommanDo(playlist): 33
Fem til Danmark(playlist): 50
Tildelingen af IAIA-Awards sker den 6. april 2008 ved generel afstemning.
Og så noget helt andet...
Gang på gang og hele tiden møder man udtrykket "den meningsløse gadevold". Senest i forbindelse med det tragiske mord på en tyrkisk dreng - avisbuddet fra Amager.
Når man karakteriserer noget som "meningsløst", burde der være noget andet, man kunne betegne som "meningsfuldt" - jeg har bare aldrig hørt det ord brugt i forbindelse med gadevold, hvilket jeg er glad for, men overskriften "meningsløs" har det alligevel med at afføde de mest åndssvage forklaringer fra mennesker, der er gået så vidt i deres voldsorgier, at selv politiet har fået øje på dem.
De åndssvage forklaringer, der sikkert ikke har den ringeste dækning i voldmændenes hoveder, men alligevel bliver fremført i et forsøg på at vinde blot en smule sympati for overfaldene, egner sig absolut kun til at gøre foragten for voldsmændene større - og derefter til at ryste på hovedet og lade problemet ligge, fordi "det kan man jo ikke gøre noget ved alligevel"...
Hvilket igen åbner for en slags selvretfærdighed hos de kommende voldsmænd, der så ser sig selv som komplet uforståelige og derfor uforbederlige...
Så uforbederlige, at endog vores socialpolitiske bygdegenier opgiver, selv om de ellers hævder at have løsningen på alt - nemlig flere penge til deres egne små kartoffelbede - men selvsagt kun under forudsætning af en bred politisk og folkelig vilje... (hvorefter de også trygt kan fralægge sig ansvaret)
Det kan ende med at blive en livlig oplevelse at gå på gaden i Danmark.
Jeg siger bare "velbekomme".
"Teserne" der burde være slået op på Dybbøl Mølles vinger.
se f.eks disse links: http://politiken.dk/indland/article488960.ece
http://politiken.dk/politik/article488791.ece
Socialdemokraten Mette Frederiksen har, sammen med en række medlemmer af partiets ungdomsorganisation, fremsat nogle ideer til "adfærdsmodificering" af danskerne til en dybere følelse af forpligtelse over for vores land.
Man skal være "borger" snarere end "bruger", og man skal påtage sig sin del af de fælles forpligtelser i hverdagen.
Dette ligger angiveligt ret tæt op ad arbejderbevægelsens gamle slagord om "Gør din pligt, og kræv din ret!".
Nu er der jo sket meget i vores verden, siden arbejderbevægelsen udmøntede dette slagord, og de forandringer vil give sig meget konkrete udslag, såfremt man rent faktisk vil forsøge at implementere de nye "forpligtelsesideer".
Indledningsvist vil jeg sige, at det er svært at få øje på områder, hvor danskerne kan pålægges flere pligter, end de allerede har.
Der kom fornylig i pressen et ret godt eksempel på, hvordan vores myndighedsapparat i årtier har vænnet sig til at klare sine problemer på borgernes bekostning.
Sagen drejede sig om en knivstikker, der ikke kunne stilles for retten i en ankesag, fordi anken var "forkyndt forkert" - in casu på knivstikkerens bopæl, men over for dennes samlever, der ikke har folkeregisteradresse sammesteds.
Nu kunne man mene, at når man også har givet politiet jurister, som kan vejlede betjentene i deres arbejde; har givet politiet ret uindskrænket adgang til alle oplysninger om borgerne, ville det være at forvente, at politiet uden problemer kan klare denne meget simple procedure, som skal sikre, at den anklagede er bekendt med berammelsen af en ankesag imod sig.
Men i stedet dekreterede justitsministeren, at hun ville foranledige en ændring, således at det blev den "måske-anklagedes" helt eget ansvar at informere sig om, hvorvidt en sag var anket af politiet eller ej.
Hvis vi stadigvæk havde haft dødsstraf, ville ministeren givetvis i samme, pædagogiske ånd fastsætte, at delinkventerne fremover blot skulle have udleveret øksen og derefter selv skulle klare resten - så myndighedsapparatet ikke, på borgernes og ofrenes vegne, skulle bekymre sig om den slags oven i alt det andet.
Som andet eksempel er det sådan, at vi alle er forpligtede til at kende skattelovgivningen.
"Ukendskab er ikke en gangbar undskyldning for at indgive ukorrekte oplysninger til Ligningsmyndighederne".
Man kan så undre sig over de legioner af jurister, revisorer og regnskabskyndige, der er ansat af myndighederne til at bedømme de selvangivelser, der ifølge lovgivningen allerede fra borgerens hånd skal være i fuld overensstemmelse med hver eneste paragraf i hele vores skattesystem.
Men den slags skal man måske ikke lade sig distrahere af, når man nu skal til at være borger i stedet for bruger.
Der er under alle omstændigheder flere problemer i ideerne om "pligten som det første".
Hvem skal danskerne forpligte sig over for? Vi kan jo ikke tillade os at tænke "nationalistisk" længere.
Er det EU?
Danmark?
Kommunen?
Sandheden?
Menneskeligheden?
Sit politiske parti?
Sin religion?
Det bliver sgu' svært det her, for angiveligt tilstræber vi nu gennem mere end tredive år, som nation, en stadigt større integration i det europæiske fællesskab.
Skal jeg samle det brugte tyggegummi op fra fliserne af hensyn til Barroso, Gusenbauer, Fogh Rasmussen, Michael Ziegler eller hvem?
Af hensyn til naboen, måske, som jeg principielt er forpligtet overfor gennem det europæiske fællesskab med centrum i Bruxelles og ikke gennem min nære kontakt til ham?
Og betyder det nye, forpligtende liv, at myndighedsapparatet er forpligtet til at følge de love, politikerne har vedtaget på borgernes vegne - eller skal man fortsat risikere, at man, uanset hvad man gør, risikerer at måtte flygte ud af landet, fordi et par korrupte lokalembedsmænd ikke kan se andet end deres egne interesser i vores sociale lovgivning?
Socialdemokratiet har altid postuleret sin internationalisme, men har hele tiden været dybt nationalistisk orienteret - og det forvandler Mette Frederiksens ide til en luftig panikreaktion fra et stort parti, der er ved at gå under.
Nåh, ja, man har et standpunkt, til man tager et nyt - bare de så for fanden ville tage et nyt standpunkt i stedet for at overlade også de politiske forandringer til myndighedsapparatets "konkrete skøn"!
(...)
Menneskerettigheder i Danmark - Hvorfor det? Vi er jo allesammen danskere!
Jeg er helt sikker på, at justitsministerens udvalg til analyse af den ofte omtalte mangel på tillid mellem borgerne og politiet, efter lang tids grublen og fortvivlet brug af millioner af kroner, vil konkludere, at det hele er borgernes skyld - at danskerne er urimelige og forkælede, når de ikke værdsætter "alt det", samfundet gør for dem.
Se evt. dette link til politiken.dk: http://politiken.dk/indland/article489312.ece
Jeg planlægger for øjeblikket, i hvilken rækkefølge jeg skal offentliggøre alle de spøjse (og i den grad forløjede og krænkende) afgørelser jeg har modtaget fra såvel Statsadvokatur som Politiklagenævn i sager lige fra urigtige rapporter med konklusioner om forhold, politiet aldrig har undersøgt, til ulovlige ransagninger og direkte svindel for at dække over vores hjemkommunes 10 år lange hetz mod vores børn.
Hvis ikke lige præcis mine døtre havde været de store tabere i dette komplet forvrøvlede og partiske klagesystem, ville jeg bare have skraldgrinet af de selvhøjtidelige skrivelser fra denne hob af menneskeforagtende potentater, jurister og politikere, der angiveligt skal overvåge politiets arbejde.
Men mine døtre risikerer at skulle betale en blodig pris resten af deres liv for disse krummelurefyldte vinkelskriverier, og derfor er det alligevel ikke spor latterligt for mig.
Kun ondskabsfuldt.
(...)
Dummebødernes hjemland - når retsplejen går kalkuleret amok.
se evt. dette link: http://ekstrabladet.dk/112/article990630.ece
Nu har han tilmed krævet erstatning for den tid, han sad varetægtsfængslet, og det er selvsagt en strid affære, men det mest mærkelige ved hele denne sag er alligevel, at man rask væk kan fortælle, at den anklagede gik fri i byretten, fordi "vidnerne var truet til tavshed".
Med den forklaring på, at han er sluppet for straf, har man så været hele vejen rundt for at indhente kommentarer.
Såvidt jeg ved, har man ganske betydelige straffe for forbrydere, der truer de mennesker, herunder vidnerne i en sag, der er nødvendige for at gennemføre en normal og retfærdig retshandling.
Hvis det virkelig er så sikkert, at han har truet vidner, undrer det mig, at man ikke i en vældig fart straffer ham for det.
Måske har man fundet på den forklaring for at skjule andre mangler i politiets arbejde, eller - måske - er det sandt og viser på den måde, at mange danskere, med rette, ikke regner med at politiet hjælper dem, hvis de får problemer, fordi de har udtalt sig som vidner i en straffesag.
Begge dele er ret rystende, men har været på vej i lang tid, godt hjulpet af vores forvaltningsmyndigheder.
I 1981 fik jeg tilkendt en erstatning på 1500,- kr fra nogle unge mennesker, der havde overfaldet mig helt umotiveret og uden varsel.
De dømte tilbød at komme op i min lejlighed og smadre mig igen, hvis jeg virkeligt ville forlange, at de skulle betale.
Politiet kunne, "på det foreliggende grundlag" som det altid hedder, ikke foretage sig yderligere.
Og pengene har jeg selvfølgelig aldrig set.
Forud for dette var gået, at jeg var blevet afskediget fra mit arbejde som klubpædagog, fordi jeg havde insisteret på at indgive politianmeldelse på grund af overfaldet - hvilket blev mig forbudt fra kommunens side.
Eftersom overfaldet var sket på min arbejdsplads, og voldsmændene havde opholdt sig ulovligt i klubben, men med ledelsens vidende og stiltiende accept, påhvilede der egentlig også kommunen en erstatningsforpligtelse, som jeg dog ikke havde mulighed for at indkræve, fordi jeg i en årrække efter overfaldet, der havde resulteret i en række, viste det sig senere, alvorlige skader på min hjerne, var helt ude af stand til at foretage mig noget som helst på egen hånd.
To år efter overfaldet stod min exkone og jeg midt i ruinerne af vores tidligere liv - og ingen gjorde noget, overhovedet.
Når såvel borgere som voldsmænd i årtier har kunnet berette om den sære måde, hvorpå vores myndigheder normalt skyder ethvert ansvar fra sig, er det ikke så sært, at de samme borgere ikke uden videre hjælper hverken politi eller domstole.
Og når man nu begynder at hævde, at den pågældende knivstikker opfører sig usandsynligt groft ved først at true vidner til tavshed - uden at hverken politi eller anklagemyndighed griber ind - samt at kræve en objektivt ubegrundet erstatning, får jeg personligt en mistanke om, at de "lokale" - de "provinsielle" kunne man sige - igen er ved at skyde ethvert ansvar fra sig - på bekostning af såvel sagens ofre som sagens anklagede.
I sin tid gjorde Høje Tåstrup Kommune iøvrigt det samme over for mig ved at lade mig førtidspensionere på baggrund af en såkaldt "specialisterklæring", der angiveligt påviste en alvorlig sindssygdom hos mig. "Speciallægen" var en ung reservelæge, der arbejdede med psykiatri på første år. Hun var endvidere ansat på et andet hospital, end det der fremgik af erklæringens indhold. Et hospital, hvor jeg aldrig havde været patient.
"Specialisterklæringen" var, kort sagt, bestilt af Høje Tåstrup Kommune, fordi man en gang for alle ville vide sig sikret imod, at sandheden om de skandaløse forhold i en del af kommunens institutioner nogensinde slap ud til en større kreds.
Iøvrigt den selvsamme erklæring, som man 15 år senere misbrugte i sagen mod mine døtre.
Og så kort tilbage til overskriften: jeg er helt sikker på, at de mange mennesker, der betaler "dummebøder" til diverse kriminelle, gør det ud fra en realistisk betragtning over, hvad man kan risikere ved at skulle basere sig på hjælp fra myndighederne.
Bandeuvæsen er jo et af de karakteristiske træk ved lande, der lader deres borgere i stikken - bare se på U.S.A.
se evt.: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/teserne-der-burde-vre-slet-op-p-dybbl.html
(...)
IAC - Ratings den 4. april 2008 / En tak til Høje Tåstrup Kommune / Haute Couture
HimmelFahrtsKommanDo nr. (på Miscellaneous): 2, 6, 9, 13
Spectre177 nr. (på Miscellanous): 3, 4, 5, 7, 10, 15, 16, 25
De tre øverst placerede playlists, Spectre177, Das HimmelFahrtsKommanDo og Fem til Danmark (på Overall): 15, 34, 53
Jeg er selvfølgelig mere end lykkelig. Den højeste placering hidtil var en 4.plads på Miscellaneous-listen. Det hænger selvsagt sammen med, at jeg dels blev nomineret til en lokal musikpris i U.S.A., dels at der har været en stærkt stigende interesse for mine projekter i det hele taget. Således blev min weblog i går læst af mere end 1.700 personer.
Jeg takker selvsagt, og sætter mig nu lige så stille ned og hyperventilerer resten af dagen.
Fortsat en tak til Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter, der holder os fast "i vores sociale situation", fordi de fortsat mener, at rimelighed og sandfærdighed i det danske forvaltningssystem med fordel kan tørres af på borgerne, således at alle overgreb ender med, at de "stakkels, offentligt ansatte" fremstår som de rene, forfulgte uskyldigheder.
p.s. på grund af den store interesse for IAC, skifter pladserne på hitlisterne meget hurtigt for øjeblikket. Hvis man vil forvisse sig om, at mine oplysninger stemmer, skal man formentligt skynde sig lidt. Linket til IACs forside findes som vignet i højre side af min weblog.
(...)
Undskyld, men de er lige rykket en plads op.../ Ein schräger Däne
http://iacmusic.com/genre_chart.aspx?Genre=Miscellaneous
Slet ikke på en, der er så stor som IACs. Men det er altså lige præcis sket i dette øjeblik.
Hvad gør jeg nu.....
(...)
...in errore perseverare stultum (est)
Lige nedenfor er adressefeltet på en skrivelse fra Høje Tåstrup Kommunes bankforbindelse, dateret 31. marts 2008. Vi har fået brevet eftersendt fra Freischling - en adresse, vi fraflyttede for næsten to år siden - og det er nu næsten et år siden, vi modtog den seneste skrivelse fra Høje Tåstrup Kommunes juridiske afdeling ved Susanne Smith, i hvilken man igen forsikrede mig om, at vores nuværende adresse var registreret på ganske normal vis i Danmark.
Og selvfølgelig har såvel Datatilsynet som Folketingets Ombudsmand og Politiet igen og igen skældt mig ud for at være fuld af løgn og at spilde deres kostbare tid, når jeg anførte, at man fra Høje Tåstrup Kommunes side blev ved med at påføre os alle mulige problemer.
Men når man er dansk embedsmand er man tydeligvis underlagt så mange "konkrete skønsmuligheder", at borgernes retssikkerhed er forvandlet til noget, mindre end en vittighed.
Iøvrigt er det i dag min fødselsdag, hvilket jeg var lige ved at glemme, fordi det har været en ubrydelig tradition, at jeg fik mindst et brev med en eller anden beskidt trussel fra enten de danske myndigheder eller deres private "samarbejdspartnere" på dato som bidrag til festen.
Det er ikke sket dennegang - men måske ligger "fejlen" hos postvæsenet.
Og min ældste datter er rejst på 14 dages ferie i Tyskland sammen med sin forlovede.
(...)
Glansen går ret tit af Sankt Gertrud...
Vedrørende borgernes retsbeskyttelse over for dels lokalforvaltningen, dels den centrale ditto. Den hysteriske fastholdelse af, at "borgeren altid har det endelige ansvar", har efterhånden antaget rent ud syge former hos blandt andet de danske domstole:
http://jp.dk/indland/article1317287.ece
Såvel vores domstole som vores politikere, senest med Socialdemokratiets forsøg på at definere en ny politik, reagerer tydeligvis som hovedpersonen i H.C.Branners roman "Ingen kender natten":
"Vi må gøre noget!" sagde han, og satte sig ned.
Se iøvrigt weblogafsnittet lige nedenunder
Patientforsikringen og sundhedsvæsenets objektivitet over for sine egne
se evt.: http://politiken.dk/indland/article494556.ece
Af den artikel, linket ovenfor henviser til, fremgår, at man i flere tilfælde, i de lægelige udtalelser Patientforsikringen har rekvireret til brug for sine afgørelser vedrørende kræftsyge ventelistepatienter, har undladt at stille spørgsmål, der var afgørende vigtige for bedømmelsen af Sundhedsvæsenets eventuelle erstatningsansvar.
Man har med andre ord "spurgt sig frem til en frifindelse" af de ansvarlige læger.
Hvis man kaster et blik på, hvordan Patientforsikringens "juridiske tvilling", Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, betjener sig af præcis samme kneb, kan den oplysning vist ikke komme bag på andre end et par overgennemsnitligt naive Christiansborgpolitikere.
I den allerførste klagesag vi førte mod Stenløse Lægehus for at have medvirket til, at børnenes patientjournaler forsvandt sporløst, fastsatte man fra Patientklagenævnets konsulent, Ivan Østergaard, en tidsramme, som fra begyndelsen udelukkede, at der ville kunne påvises noget ansvar for noget som helst ulovligt fra de lokale lægers side.
Patientklagenævnet vidste på forhånd, at man med sindsro ville kunne få Stenløse Lægehus til at bekræfte, "at man ikke har udleveret familiens patientjournaler til udenforstående efter den 16. juni 1998".
Og det gik så nemt for dem, fordi jeg netop havde skrevet i min allerførste henvendelse, at det forelå oplyst fra det indklagede Lægehus, at familiens journaler var blevet videregivet til vores nye læge, Steen Petersen i Høje Tåstrup, pr. ovenstående dato.
Det gav altså ingen juridisk mening at undersøge, om Stenløse Lægehus havde udleveret familiens patientjournaler, eller om Stenløse Rådhus havde modtaget dem i den periode, Patientklagenævnet fastsatte, for man vidste på forhånd, at de lokale læger slet ikke havde været i besiddelse af dem efter den 16. juni 1998.
Men man undersøgte det alligevel over nogle år, på trods af vores protester, fordi man kunne sikre en afvisning af vores ubehagelige og, viste det sig i 2003, berettigede klage.
Dengang kunne vi heller ikke dokumentere, at vi i perioden fra 20. februar til 13. maj 1998 havde været noteret som "uden egen, fast bopæl", og at man derfor i samme periode, under henvisning til at vores "reelle" opholdssted således var ukendt for myndighederne, uden vores tilladelse havde kunnet udlevere familiens patientjournaler til Stenløse Rådhus, hvor efter alt at dømme min hustrus og mine døtres, samt størstedelen af min blev destrueret, fordi alt i dem modsagde de beskyldninger, der senere blev rejst imod os af den gamle skizofrene dame i forbindelse med fupsocialsagen imod mine døtre i Høje Tåstrup Kommune.
I hvert fald dukkede vores patientjournaler, pånær fem linier vedrørende mig og tre linier vedrørende min ældste datter, aldrig op hos den modtagende læge Steen Petersen.
Når jeg siger, at de "efter alt at dømme blev destrueret", skyldes det, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn senere, gentagne gange, har afvist at revurdere klagesagen, fordi det er "endegyldigt afgjort, at man fra Stenløse Lægehus ikke udleverede patientjournalerne efter den 16. juni 1998".
Det ser ud, som om man har videreført de lusede svindelnumre fra Patientklagenævnet i Patientforsikringens sagsbehandling.
Jo, du kan godt nok være stolt, du kære Sundhedsminister, for som dansk minister skal man lære at være lykkelig med lidt.
se evt. også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/12/det-er-ikke-til-at-seed-hvis-man-ikke.html
(...)
"Just shut up and stay beautiful" / IAC-ratings den 16. april 2008.
HimmelFahrtsKommanDo ligger (på Miscellaneous) nr.: 3, 7, 14, 20
Spectre177 nr.: 9, 12, 13, 16, 19, 24, 25, 36
Playlisterne er, pånær "Fem til Danmark", som holder en 24.plads, forsvundet ned i dybet - et eller andet sted.
Hvad sker der iøvrigt i Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter? Listen over dem, jeg kan takke for den øjeblikkelige succes, bliver kortere og kortere.
Contemporary Human Cosmology er lige blevet
se evt. dette link: http://iacmusic.com/genre_chart.aspx?Genre=Miscellaneous
Endnu engang en varm tak til Linda, Hanne, Susanne, Peter, Lizzie, Birgit, Sille, Poul-Erik, Svend-Erik, Børge, Hugo, Connie, Margit, Henriette og Aase. - jeg havde i første omgang glemt Karin Roed, Charlotte Seneca og Tine Lund, så de kommer med nu, som tre små, søde, røde cocktailbær øverst i møgdyngen.
Der er iøvrigt dukket en interessant artikel op i jyllandsposten.dk, hvor velfærdsminister Karen Jespersen citeres for følgende:
»For 10 år siden blev udsendelsen ("Mors lille dreng") en løftestang til stramninger, men kernen er, at sagen viser, hvor vanskeligt området er, og det afspejler samtidig problemerne med at få det kommunale selvstyre til at fungere,« siger ministeren, der ikke ønsker at kommentere udsendelsen yderligere, før hun har set den i aften.
Tidligere i artiklen er anført, at ingen børn bør kunne skades, mens forældrene udvikler en tilstrækkelig forældreevne.
Undskyld, men hvorfor accepterer Christiansborgpolitikerne så uden videre, at børn hetzes halvvejs til døde, fordi klageinstanserne, derunder Det sociale Nævn, Socialministeriets Psykolognævn, Datatilsynet, Folketingets Ombudsmand - ja, Karen Jespersen selv - ikke vil formå nogle overgennemsnitligt korrupte lokalembedsmænd og -politikere til at udvikle en blot lovlig, faglig etik?
Bare nysgerrig....
se evt. dette link: http://jp.dk/indland/article1321348.ece
(...)
KillingFields 1 / Grundlaget for god, dansk forvaltningsskik: "Det var deres egen skyld!" / Patientforeningen
En stor tak til de mere end 125.000 besøgende, der har været på denne weblog siden den 2. november 2007.
Jeg ønsker for jer alle, at I må overleve den evindelige omsorg fra den danske velfærdsstats "Freunde und Helfer" lige så godt, som det, Gud ske lov, er lykkedes for mine to døtre.
http://politiken.dk/erhverv/article497814.ece
http://politiken.dk/indland/article497552.ece
Det var de andre!
Den forudsigelige konklusion fra "KillingFields1" link nr. 2, helt i ånden fra såvel Patientforsikringen som Sundhedsvæsenets Patientklagenævn: http://jp.dk/indland/article1325132.ece
se evt også, hvordan ovenstående typiske træk fra "den gode, danske forvaltningsskik" hærger i andre dele af embedsværket: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/01/institutionen-i-snderjylland-hvordan.html
(...)
Pantientforeningens version af "KillingFields1", link nr. 2 og senere: http://jp.dk/indland/article1325955.ece
(...)
Høje Tåstrup Kommune - Politimesteren i Glostrup vedrørende år 2000. Med kommentar.
For det første, fordi kommunen fortsat frem til 2003 bilder Glostrup Politi ind, at vores adresse i Østrig er ubekendt. Og Glostrup Politi lige så længe, helt usandsynligt, lader som om man tror på det. Se evt: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/et-dansk-pas-fra-14-juni-1999.html
For det andet, fordi dette bilag med klagevejledning var den eneste reaktion fra kommunen på mine gentagne anmodninger om at sikre mulighed for, at vi uantastet at kunne besøge min dengang 86 år gamle far, der havde været meget syg siden september samme år, og døde den 16. december 2001 - mindre end en måned efter brevdatoen.
Vi vidste dengang, at der var udsendt en efterlysning af os - som iøvrigt fortsat er gyldig frem til 2011, når Christina fylder 18 - og vi kunne derfor ikke opfylde min fars ønske om et sidste gensyn med sine to børnebørn.
For, som det har været tydeligt i mange andre forbindelser, har den lokale forvaltning ikke på noget tidspunkt prioriteret hensynet til børnene, men hele tiden alene haft som formål, at det ikke skulle blive alt for tydeligt, at hele socialsagen var en gedigen svindel, som alene skulle spare på kommunens penge - samt at man hele tiden, også på ledelsesplan, har vidst, at det forholdt sig sådan. Vi kunne derfor ikke tro på, at man nu, i 2001, ville læse den ikke-forfalskede sagsdokumentation, og vi kunne derfor ikke regne med at kunne tage børnene med ud af Danmark igen, hvis man først fik fingre i dem. Jeg håbede, komplet naivt på, at man måske - af rent menneskelige hensyn - ville suspendere efterlysningen af os. Men der tog jeg, som hilsenen fra Skattevæsenet nedenfor viser, grundigt fejl.
Og eftersom vi først, på grund af "ferie og travlhed i afdelingen", fik aktindsigt i august 2003, kunne vi heller ikke dengang bevise, at Margit Næsbys overflødige efterlysning af os rent faktisk eksisterede.
Så man grinte bare ad mig, når jeg hævdede det. Efter jeg så i 2003 havde fremsendte kopier af de to, tætskrevne sider til Politimesteren i Glostrup, bredte den pinlige tavshed sig (og den har behersket alle myndighedsinstanser siden da), men det var jo under alle omstændigheder for sent.
Når man nu råber forarget op om ministre, der bare taler udenom og derfor er en trussel mod demokratiet, skulle man i samme åndedrag nævne, at denne forvrøvlede forvaltningsstil har bredt sig ud i alle dele af det danske myndighedsapparat, og at Christiansborgpolitikerne blot nu oplever det, der har været daglig realitet for alle almindelige mennesker i Danmark igennem mindst 30 år - hvor hver eneste, åndsforsnottede lokalembedsmand har kunnet føre sig frem med ulovligheder i massevis, fordi ingen har kunnet finde på at gøre noget så upassende som at afkræve sandheden i nogen sammenhæng overhovedet.
Demokratiets død er bare slået ud i en synlig forrådnelse i toppen, som nu præges af "ikke-advokatoriske" ministre, der, som "del af et team, arbejder frem mod det fælles mål", at ingen skal kunne skaffe sig et reelt indblik i det komplette roderi, som behersker resterne af vores "gamle, rodfæstede folkestyre".
Kan forstørres ved klik på billedfladen:
se evt: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
(...)
Monsteret fra Amstetten / Niederösterreich
se evt.: http://ekstrabladet.dk/112/article1001014.ece
Jeg har set, at historien om den østrigske mand, der holdt sin datter som slave i et hemmeligt, underjordisk fængsel ved sit hus i den idylliske by, Amstetten, har nået de danske avissider.
Historien er påfaldende på flere måder, fordi den ikke mindst handler om, hvordan man kynisk kan manipulere med andre menneskers fordomme og på den måde slippe godt fra helt usandsynlige forbrydelser.
Den nu 73-årige mand havde den lokale socialforvaltnings tilladelse til at sørge for de tre af sine børn/børnebørn. Denne tilladelse havde han opnået ved at fortælle, at hans datter var stukket af fra hjemmet som 18-årig for at tilslutte sig en fanatisk-religiøs, sexfikseret sekt.
Resultaterne af datterens "udskejelser" i sekten blev så med mellemrum i form af en baby anbragt foran hjemmets hoveddør med en kort notits fra datteren - en anmodning om at sørge godt for hendes barn.
Eftersom alle mener at vide, hvad religiøst vanvid kan medføre, blev farens/farfarens historie ikke undersøgt yderligere.
De tre af de ialt seks børn/børnebørn fulgte således et helt normalt skoleforløb og gav ikke anledning til bemærkninger fra hverken lærere eller kammerater.
Blot var de en smule isolerede, men altid rene, pæne og velopdragne.
De tre andre børn opholdt sig i alle årene sammen med moderen i det underjordiske fængsel. Der foreligger ingen forklaring på denne forskelsbehandling, men angiveligt er børnenes mor gået fra forstanden i forbindelse med en tvillingfødsel, hvor den ene baby døde og hurtigt blev "skaffet af vejen" af faren/farfaren. Måske har hun derfor fået tilladelse til at beholde sine tre mindste som selskab i hullet.
Affæren blev først kendt, da det ældste af de "officielle" børnebørn, en 19-årig kvinde, blev hospitalsindlagt med symptomer, som lægerne ikke kunne forstå. Derfor blev der indledt en eftersøgning via Interpol efter moderen, for at forsøge sammen med hende at finde baggrunden for sygdommen.
Selvsagt forløb eftersøgningen reultatløs, men en dag dukkede moderen faktisk op på hospitalet, og det lykkedes langs ad vejen lægerne at fastslå, at den indlagte 19-årige led af en meget sjælden, arvelig sygdom, som skyldtes "indavlen" mellem "far/farfar" og datter.
Hvordan den 73-åriges hustru har kunnet overse tragedien, er ikke til at forstå, men jeg tror på, at hun ikke for alvor har vidst noget.
Faderen havde for 24 år siden, bedøvet sin datter og slæbt hende ned i det forberedte, underjordiske fængsel, som ikke engang politiet med hundre havde kunnet finde, hvis ikke manden til sidst havde valgt at hjælpe dem.
Hvem forestiller sig overhovedet sådan noget om andre mennesker!
Som Sherlock Holmes engang sagde til doktor Watson: "Bag hver eneste af disse smukke landsbyfacader, skjuler der sig større forbrydelser end i den værste slum i London!"
Jeg har flere gange været i Amstetten på ferietur og kan bekræfte, at absolut intet i denne hyggelige, lille by antydede, at der var noget som helst væsentligt galt nogensteder overhovedet.
(...)
Monsteret og eksperterne. Det internationale medierabalder.
For godt 24 år siden, da tragedien i Amstetten tog sin begyndelse, boede der i Østrig en russisk systemkritiker, Alexander Sinoviev, som skrev bogen "Homo Sovieticus".
Dengang var kommunismen stadigvæk noget, man måtte tage alvorligt, og Sinoviev brugte da også sin bog til at påvise, hvor hårdt angrebet hans værtsland, Østrig, til trods for sin historisk funderede, dybe, kristne konservatisme, var blevet af "sovjettankegangen"; d.v.s. troen på, at alt kan forklares og dermed forandres videnskabeligt, blot man finder frem til de rigtige eksperter.
Dengang hærgede en anden uforståeligt kriminalsag såvel de nationale som de internationale nyhedsmedier.
Den drejede sig om en bjergbonde, som efter et langt, hårdt, pligttro arbejdsliv pludseligt tog en økse og huggede hele sin familie, hustru og fire børn, ihjel.
Derefter stillede han øksen fra sig og sagde ikke mere til nogen overhovedet.
Det, der undrede Alexander Sinoviev, var, at man time efter time lagde TV-kanaler til alle mulige eksperter, som kom med alle mulige, fantasifulde forsøg på at forklare den uforståelige handling.
Sinoviev konkluderede tilsidst, at bjergbonden måske bare havde kedet sig og derfor skaffet sig lidt spænding i tilværelsen.
Det kan forekomme kynisk, men morderen selv har aldrig forklaret noget, og Sinovievs beskrivelse er fuldt så (u)anvendelig som de mange videnskabelige ditto, fordi man alligevel ikke på nogen måde vil kunne beskytte sig imod hændelser af denne art.
Under alle omstændigheder er de videnskabelige forklaringer alene derfor uden konsekvenser og derfor præcis lige så overflødige.
Når nu "bedstefaren" fra Amstetten forklarer, at han havde holdt sin datter fanget i et hul i jorden, og havde voldtaget hende gentagne gange, i 24 år, fordi han var bange for, at "hun ville havne i narkomisbrug/prostitution/sekterisme/social elendighed", er dette forklaringsforsøg i sig selv så tragisk-latterligt, at det havde været bedre, hvis han bare havde holdt sin mund.
Og den omstændighed, som det fremgår af blandt andet Ekstra Bladet, at "de østrigske myndigheder frikender sig selv", er egentlig også komplet ligegyldig, fordi uanset hvor mange embedsmænd man måtte udstille som ansvarlige, vil man aldrig kunne forhindre enkeltpersoners uforståelige overgreb mod andre.
De socialembedsmænd, man råder over her i landet, ligner til forveksling de "hattedamer", vi lærte at kende i Høje Tåstrup Kommune, og deres fantasi, der er udviklet i pæne provinsvillaer, vil aldrig kunne strække sig længere end til at mistænke påfaldende, sociale udskud for overgreb. De vil heller aldrig kunne forestille sig, at en højt begavet, velfungerende mand som "bedstefaderen", i virkeligheden er udstyret med en "bagside" i sin verden, der er så nederdrægtig, at den trodser enhver forståelse.
"Hattedamerne" i hele verden, Danmark, såvel som Østrig, U.S.A. med flere, vil aldrig kunne gøre andet end at fungere som håndlangere for de til enhver tid rådende, samfundsbetingede fordomme - og derfor vil de aldrig for alvor kunne hjælpe andet end den dårlige, sociale samvittighed, der rører på sig, hver gang man læser om, hvad mennesker kan finde på at gøre mod deres egen familie, deres egne børn.
(...)
Det æ så kjønt, det æ så dejle...
Den sociale Ankestyrelse har netop ved en gennemgang af 12 kommuners sagsbehandling konstateret, at kommunerne reagerer meget hurtigt på oplysninger om, at børn mistrives i deres hjem.
se link: http://jp.dk/indland/article1330834.ece
Forvaltningerne har således, til brug for Ankestyrelsens undersøgelse, forklaret, hvad der skete i sagerne i løbet af den første måned, efter anmeldelserne var registreret i kommunen.
Og forvaltningerne er selvsagt forpligtet til at sige sandheden, når de bliver spurgt.
Som du eventuelt kan læse via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/04/dette-stykke-papir-er-sort.html er det med kravet om sandhed desværre det tilbagevendende, svage punkt i hele vores sociale system, fordi kommunerne kun videregiver de "rigtige" oplysninger - og disse befinder sig ofte meget langt fra sandheden - som det også dokumenterbart har været tilfældet i skandalerne omkring plejecenteret "Tokanten" i København, hvor man ligefrem har fyret en forvaltningschef, fordi han dels løj, dels fortav sin viden om en række grove lovovertrædelser.
I erkendelse af, at forvaltningsmedarbejdere generelt har et anstrengt forhold til sandheden, har man jo endda i København valgt fremtidigt at udlicitere tilsynet med sine institutioner.
Mon ikke Den sociale Ankestyrelse også skulle gemme sine rosende ord, indtil man kan få kommunernes indberetninger til "stikprøveundersøgelser" som denne bekræftet fra uafhængige kontrollanter?
(...)
Borgerrundtur i Høje Tåstrup Kommune
Byrådsmedlemmerne glæder sig over folkets begejstring ved naturbesigtigelsen af Hakkemosen:
De konservatives individualistisk betonede inspektion af Hakkemosen:
Det lokale, socialdemokratiske bud på udviklingen i nærsamfundet: alle i samme plimsoller: