Den 25. februar 2008 bad jeg om aktindsigt i de dokumenter og oplysninger, der fra Stenløse og Høje Tåstrup Kommune blev lagt til grund for den indledende forfalskning af vores adresseoplysninger i Folkeregisteret.
Ovenstående skrivelse fra Egedal Kommune, til hvem "Stenløse Kommune har givet faklen videre efter sin mangeårige succes i borgernes tjeneste" - for nu at blive i Vibeke Storm Rasmussens forvrøvlede hyldestjargon ved gennemførelsen af den seneste forvaltningsreform - har man fra "Rådgivningscenterchefen", Connie Olsson (tydeligvis kun "rådden" og "chef", men ikke spor "givende") ingen yderligere kommentarer til den åbenmundede skrivelse af 28. juli 2006 (se nederst i dette afsnit), af hvilken det for første gang fremgik helt utvetydigt, at man havde lavet grove forfalskninger af vores fuldstændigt korrekte oplysninger pr. 20. februar 1998 til Folkeregisteret i Høje Tåstrup Kommune.
Connie Olsson kunne allerede dengang, i "borgernes", altså mine døtres interesse, have sagt hele sandheden, men valgte at dække sine korrupte kolleger i stedet.
Om jeg så skal vente lige så længe på aktindsigten fra Egedal Kommune, som jeg i sin tid måtte vente på den fra Høje Tåstrup, nemlig lige knap fem år, ved jeg ikke, men overordnet kan jeg konstatere, at når Ole Seidling, Høje Tåstrup Kommunes Folkeregisterchef, kan "oplyse" til aviserne, at "han og hans kontrolgruppe altid finder noget, når de gennemgår adresseoplysningerne fra de mennesker, der modtager f.eks. særlige tilskud til deres børn, fordi de er enlige", så er det absolut ikke overraskende, når man medtager, at samme Ole Seidling altid bare, helt uden at blive generet af hverken Datatilsynet eller Ombudsmanden, vil kunne tilføje de falske oplysninger, han og hans "kontrolkolleger" måtte have brug for, til at få ram på hvem som helst, af personlige eller politiske reklamegrunde, sådan efter behag, smag o.s.v.
Iøvrigt kan jeg henvise til dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
Skrivelsen kan forstørres ved klik på billedfladen: