Læs om den planlagte "screening" for depression af ca. en million danskere via dette link: http://politiken.dk/indland/article480337.ece
Det er det muligvis ikke, men det ligner et forsøg på at skabe beskæftigelse til ellers overflødige psykologer.
Det er nemlig ikke engang to uger siden, man i de nye retningslinier for de behandlinger, den praktiserende læge bør give sine patienter, understregede, at kun de allersværeste depressioner skulle behandles medicinsk; de lettere kunne eventuelt behandles med samtaleterapi hos lægen selv eller hos en psykolog.
Man havde altså egentlig lagt op til, at den praktiserende læge skulle ignorere mennesker med svage tegn på depression.
De svære depressioner, som efter de nye retningslinier er de eneste, der skal behandles, kan selv den mest tykskallede læge ikke overse, så hvad denne "screening" med spørgeskemaer til ca. en million danskere skal gøre godt for, er det svært at få øje på.
Medmindre det opfattes som et beskæftigelsesfremstød for uduelige psykologer, og et påskud for lægen til at ignorere alle mulige mindre lidelser, patienten måtte klage over - og som måske er reelle nok - men som så kan affærdiges som ikke-behandlingskrævende, fordi man skønner at en mindre, ikke-behandlingskrævende depression er den egentlige årsag.
Vedrørende den udskældte "kriseterapi", vil jeg blot bemærke, at man allerede for små tredive år siden begyndte at kalde behandlingen af diverse mentale forstyrrelser for "kriseterapi", fordi denne "overskrift" betød, at man i hvert fald i første omgang kunne undgå, at patienten skulle indberettes centralt som et "psykiatrisk tilfælde" med deraf følgende problemer over for arbejdsgiver, myndigheder og familie.
Det er muligvis ikke et udtryk for, at man bare sælger "varm luft i metermål", som det blev bemærket af et tidligere medlem af Etisk Råd; det kan udmærket tænkes, at det store antal behandlinger, der udføres som kriseterapi, sker af hensyn til patienter med lettere mentale forstyrrelser - at det store antal patienter i denne kategori derfor snarere er et udtryk for en stadigt mindre samfundsmæssig tolerance over for mennesker med psykiske lidelser.
Min familie og jeg har jo i hvert fald til gavns oplevet, hvad det betyder i en sag mod børnene, at jeg for tredive år siden af en kommunal sagsbehandler fik hæftet den lægeligt set helt ubegrundede diagnose "skizofreni under udvikling" på mig.
Det er pr. skrivende stund ikke lykkedes at få denne "kreative bemærkning" i mine papirer fjernet, selv om der er fremlagt bunker af lægeligt materiale - også fra speciallæge - som fuldstændigt afliver kommuneassistentens idiotiske skriveri.
Så er det jo godt at vide, at Datatilsynet griber ind for at beskytte persondata for en røver, hvis offer havde lagt en overvågningsvideo af overfaldet ud på YouTube.
Det er langt mindre betryggende, at samme Datatilsyn i nu mere end ti år har afvist at medvirke til at berigtige den fatale fejl i lokalmyndighedernes "dokumentation" mod os og vores børn.
