I hvert fald kan jeg ikke se andet, end at Den sociale Sikringsstyrelse og Skattevæsenet bruger forskellige beskrivelser af mine skatteforhold, når de beregner det beløb, der skal fradrages i udbetalingerne til mig.
(De bruger godt nok konsekvent samme, forkerte adresse til fremsendelse af deres dokumenter. Men det skal vi ikke tale om, for selv Landsskatteretten har afvist, at det overhovedet er muligt. Se selv i de to dokumenter nedenfor. I forlængelse af Landsskatterettens afgørelse, har Sikringsstyrelsen iøvrigt - med salomonisk visdom - helt undladt at fremsende mine indtægtsoplysninger for 2007. Så de har ordnet Høje Tåstrup Kommunes forkerte registrering af vores adresseforhold på deres helt egen, effektive - og for os ødelæggende - måde).

På trods af, at min eneste indtægt overhovedet kommer fra Den sociale Sikringsstyrelse - hvilket Skattevæsenet måske er "uvidende" om, men som det i hvert fald fremgår af de oplysninger, samme Skattevæsen videregiver til brug for Den sociale Sikringsstyrelses beregninger af sine udbetalinger til mig.
